Erfaren bygherre

– vi bygger med omtanke

REKA Gruppen har mange års erfaring som bygherre med projektudvikling og salg af ejendomme i de største byer i Danmark. Danhaus har som totalentreprenør specialiseret sig i byggeri af kvalitetshuse med fokus på lavenergi og miljø.

REKA Gruppen og Danhaus har udviklet, bygget og solgt mere end 300 dobbelt- og rækkehuse efter samme koncept som OFFICERSHUSENE. Det sikrer dig en moderne bolig i et flot design, høj kvalitet, fokus på lavenergi og miljøvenlighed, og med minimal vedligeholdelse.

OFFICERSHUSENE er tegnet af arkitektfirmaet TREDJE NATUR, som fokuserer på samspillet mellem by, landskab og arkitektur, og ‘laver projekter, der er tilpasset det levende – og ikke omvendt’. Skabelsen af OFFICERSHUSENE er en del af den overordnede plan for omdannelsen af flyvestationen til boligkvarter, og for TREDJE NATUR var områdets rige natur og de synlige historiske lag to vigtige elementer i den arkitektoniske fortælling.

Få et overblik over Officershusene i vores brochure