OFFICERSHUSENE opføres som den første af to bebyggelser med 37 boliger på 112-139 m2 fordelt på række- og dobbelthuse i ét og to plan, alle med carporte – og ca. en halv times kørsel til centrum af København.
I naturskønne omgivelser ved den gamle Flyvestation Værløse, opføres arkitekttegnede, attraktive boliger i første række til frodige skovområder, grønne marker og enge.
Det historiske og fredede område danner rammen om to helt nye boligkvarterer, OFFICERSHUSENE og BRINGEGÅRDENE, hvor skønne boliger med private og fælles uderum, blander sig med eksisterende, bevaringsværdige bygninger, unikke pejlemærker og en lang række indendørs og udendørs fællesfaciliteter.
Arkitekturen spiller smukt sammen med områdets karaktér, og med et minimum af vedligeholdelse på de moderne boliger er der rig mulighed for at nyde familien og naturen inde og ude – både som barn, voksen og senior.